Mød mig

En kop kaffe

Jeg tager gerne imod en invitation fra en borger eller en virksomhed, som har noget, som er vigtigt for vedkommende at fortælle. Særligt savner jeg at komme til den vestlige del af kommunen, hvis der er nogen som har interesse. Kontakt mig her

Valgmøder

Vælger- og Debatmøde
– i Café Grenaa d. 25 Oktober kl. 19 – 21
Mød mig med alle mine holdninger til området om socialt udsatte. Det bliver bestemt en helt særlig aften for mig, da jeg har meget kontakt med socialt udsatte igennem foreningen Smilet, hvor medlemmernes udfordringer munder ud i den ensomhed som er grundlaget for foreningen.

Se også:
https://www.facebook.com/events/1731543257140670/

Valgarrangement af Kvinderådet
– i Auning foran Brugsen d. 3. November kl. 15.00 – (ukendt sluttidspunkt)
Jeg glæder mig til at besøge den by hvor min arbejdsgiver Datagraf befandt sig i 11 år indtil konkursen. Auning vil altid betyde noget særligt for mig, og jeg håber bestemt på at sige hej til mange af mine gamle kollegaer. Derudover glæder jeg mig til en let uformel debatform fra politiker til borger.

Valgarrangement af Kvinderådet
– i Grenå på Torvet d. 4. November kl. 11.30 – 13.00
Grenå er en anden by hvor jeg har haft en helt særlig oplevelse med en arbejdsgiver. På Papirgaarden kørte jeg varer ud til alle kroge af Grenå og omegn. Det gav et unikt overblik over hvad der rørte sig indenfor erhverv. Derudover gav det en unik fysik, som jeg inden da ikke lige havde forestillet mig. Allerede der fandt jeg faktisk ud af, at der var mere i mig end jeg lige troede. Jeg ser bestemt frem til at hilse på ejere og ansatte i diverse virksomheder og selvfølgelig også alle andre. Byen lagde i øvrigt også grundlaget for min uddannelse via HTX på Viden Djurs, som jeg bestemt også har gode minder fra.

Kaffe-debat møde med en politiker
– i Café Grenaa 
d. 7. November kl. 13.30 – 14.30
Den her eftermiddag håber jeg på at komme helt tæt på de fremmødte og deres udfordringer. Jeg lover at det nok skal blive hyggeligt, og jeg skal nok lægge ud med min egen version af en svær historie, hvis man har svært ved at åbne op overfor en politiker. Så glæd jer blot til en rigtig god eftermiddag i rart selskab.

Se også:
https://www.facebook.com/events/129777887771315/

Derudover

Jeg vil forsøge at være så meget så muligt til stede – som opbakning til resten af kandidaterne fra det Radikale Venstre. Og der er man selvfølgelig også velkommen til at stille mig spørgsmål.

Vi ses