Herunder får du den korte historie om min situation. Reelt er det meget mere kompliceret og for privat til, at enhver skal have adgang til det hele. Jeg har valgt alligevel at offentliggøre en kort udgave af historien, da jeg tror åbenhed om min situation, vil gøre det nemmere for mig fremover.
Før
Udadtil har mit liv måske virket som om det var tilfredsstillende for mig. Til tider har det måske endda virket lykkeligt. Indadtil er dog en helt anden historie.
I min pubertet blev det hele lidt tåget ifb. med mit køn, min kønsidentitet og min seksualitet. I starten tror jeg bare, at jeg følte mig anderledes. Det var dog uden at kunne beskrive det. Jeg begyndte så småt at føle, at jeg skulle udtrykke mig selv som en kvinde f.eks. med dametøj. Reelt kan jeg ikke forklare, hvorfor jeg begyndte på dette.
Jeg tror desværre, at min pubertet sluttede med, at jeg opgav at finde min kønsidentitet. Det var for smertefuldt at bearbejde. Så jeg smed nøglen langt væk….og ledte så ellers efter den HVER eneste dag derefter. Efterfølgende betragtede jeg mig selv som et intetkøn, der reelt ikke kunne bruges til noget. Dette førte til en del selvdestruktiv adfærd som dog var af mild grad. F.eks. drak jeg alt for meget sodavand.
Jævnligt fortsatte jeg med at eksperimentere med dametøj. Min krop var dog langtfra skabt til det. Så jeg blev konstant skuffet. Alligevel blev jeg år for år ved med at forsøge, og forsøgene blev mere og mere desperate. Der blev spildt rigtig mange penge på tøj m.m. Jeg forstod aldrig, hvad det reelt var, jeg skulle gøre for at komme videre.
Vendepunktet
I 2014 gav jeg næsten op. Som det sidste fik jeg dog skabt et digitalt billede af mig selv som kvinde, hvor alt sad som det skulle. Det var nok det reelle vendepunkt i mit liv. Det billede satte gang i rigtigt mange tanker. D. 6. Januar 2015 – om natten, var der så mange beviser i mit hoved – omkring det – at jeg reelt var en kvinde, at jeg dagen efter følte mig tvunget til at springe ud til kollegaer og den nærmeste familie – som transkønnet – og altså blot en kvinde født i en meget udfordrende krop. Men reelt sprang jeg i samme omgang ud for mig selv.
Efter
Tiden derefter var mest af alt en lykkelig tid. Der var lettelsen over at have fortalt den hemmelighed, jeg havde gået med hele livet. Skuffelserne begyndte pludseligt at blive til successer, da jeg begyndt at tro på det at være en kvinde. Jeg havde stor støtte fra alle omkring mig. Det gjorde det helt klart også lettere. Faktisk var det svært at begribe, hvor meget positivt der ville komme ud af dette. Hver gang jeg tænkte på det, fik jeg tårer i øjnene af ren og skær lykkefølelse. Det motiverede mig til at gennemføre så mange ting, som jeg aldrig havde haft psyke eller energi til før. Da jeg sprang ud på Facebook i September 2015 forsøgte jeg at illustrere disse som en del af det. Se billederne jeg lagde op her.
Kvinden i mig udviklede sig med lynets hast. Jeg havde ikke helt styr på det tempo. Jeg spejlede mig meget i andre kvinder. På et tidspunkt blev det spejlbillede så klart, at jeg ikke længere kunne se en mand, når jeg – uden et spejl – kiggede ned af mig selv med det mest feminine dametøj på. Dette førte så til, at jeg kom frem til et nyt navn og begyndte seriøst at overveje en kønsskifteoperation.
I dag – Juli 2015
Selvom jeg er Maya i dag, er jeg også stadig lidt Martin indeni. Maya fik aldrig lov til at komme frem. Så fra at være måske 20% mig er jeg nu 100% mig. Faktisk har der været tidspunkter i livet hvor de 20% procent har fungeret rigtig fint ifb. med karrieren. Så hvad kan 100% af mig ikke føre til 🙂
Herunder er en billede der nogenlunde viser hvor langt jeg er nået ift. at opnå det kvindelige ydre som passer med mit indre. Billedet er taget umiddelbart efter min første jobsamtale i mit rette element. Ugen før fik jeg farvet mine øjenbryn og vipper, og på dagen fik jeg farvet mit hår m. striber. Jeg håber man tydeligt kan se tilfredsheden i mine øjne.
I fremtiden(2016>) følger så en række mere vidtgående ændringer som i princippet er mere vigtige. Dem skal jeg bruge hjælp til fra lægerne. Kun med lægernes hjælp kan jeg helt få styr på den uoverensstemmelse der i øjeblikket er, imellem kvinden jeg føler mig som inden i og mit mandelige ydre.
Jeg skriver om mit liv på vej væk fra en meget udfordrende krop i en gruppe på Facebook, som du kan følge hvis emnet har din interesse. Dette er mit tilbud til f.eks. ligesindede og pårørende som ønsker at følge mig på tæt hold, for evt. at blive klogere på deres egen situation. Men alle andre må også gerne være med 😉
Ønsker man “blot” at følge med i mit liv som kvinde kan man dels følge mig på Facebook men der vil også være mange ting som kun bliver lagt op her på siden. Dem kan du følge ved at tilmelde dig her,
Jeg håber, at det at du nu kender min historie, kun vil flytte os to nærmere hinanden. Noget af det værste her i verden er frygten for det ukendte. Nu ved du 
Er du stadig i tvivl om noget, så send mig endeligt en besked.
Kærlig hilsen
Maya 😉