Er du ikke bange for at miste dine kønsdele ved en kønsskifteoperation?
Jeg håber på at få et alternativ(klitoris m.m) der kan fungere ligeså godt. Der er en risiko for at det ikke sker, men i såfald føler jeg at det trods alt er vigtigere at jeg befinder mig i mit rette køn, end at jeg kan gøre brug af min seksualitet. Pt. oplever jeg jo en enormt stor glæde ved blot at have fundet min nye identitet. Det jeg nok frygter mest er at jeg får problemer med at tisse – eller i værste fald dør af operationen. Det sidste har jeg dog pt. ingen viden om skulle være noget udbredt problem.
Er du ikke bange for hormonbehandlingerne og deres bivirkninger?
Jeg må lære at leve med de anfald af hysteri, som følger med. Så vidt jeg kan forstå handler det for mange om at undgå selv de mindst udfordringer i perioden, fordi selv små udfordringer kan give store udslag i humøret. Hormonbehandlingen kaldes i øvrigt også en kemisk kastration. Så se også mit forrige svar vedr. kønsskifteoperationen. Det som jeg med god grund frygter mest, er blodpropper. Jeg har muligvis haft en blodprop i 2011. Derfor går jeg på blodtryksmedicin i dag(Juli 2015). Det sidste halve år har jeg dog på alle fronter arbejdet intenst på at nedbringe mit kolesteroltal – og hvis man dømmer udfra mit dagligt målte blodtryk, så ser det ud til at virke. Så i øjeblikket bekymre blodpropper mig ikke, selvom det er noget jeg alligevel vil være meget opmærksom på.
Er du ikke bange for at blive skuffet over den kvinde du bliver til i sidste ende?
Jeg trøster mig ved at der går mange kvinder rundt i denne verden som udadtil næsten ligner mænd og alligevel har det fint med dem selv. Pt. har jeg det på sin vis ok med mig selv, fordi jeg kan se at der reelt ikke skal ret meget til. Jeg føler jo allerede at jeg ser kvindelig ud på nogle punkter(ben, mave, lidt i ansigtet og arme). Derudover føler jeg ikke at mine primære benspænd(kønsdele, ingen bryster, ingen hofter) gør det helt umuligt at finde min stil. Det er en udfordring, men ikke umuligt. Tiden frem i mod en kønsskifteoperation og en vellykket hormonbehandling kommer nok til at vare mere en 3 år. Derfor er det en ret rar følelse at jeg pt. føler jeg kan få den tid til at gå nogenlunde fornuftigt som kvinde.
Er du til mænd eller kvinder?
I dag føler jeg mig biseksuel, men føler også at jeg er i en låst situation hvor jeg ikke kan gøre brug a nogle af mulighederne. Det anstrengte forhold jeg har til mine nuværende kønsdele gør det for svært at gå den ene vej, og det manglende alternativ gør det svært at gå den anden vej. Man kan selvfølgelig gå efter at starte et forhold uden sex, men pt. har jeg besluttet mig for at skubbe alt til efter jeg har fået mit køn på plads. Det er for mig den naturlige måde at gøre det på. Det var jo også i den rækkefølge tingene skulle have foregået i min ungdom.
Vil du stadig have børn når du skifter køn?
Ja, meget gerne, hvis det kan lade sig gøre. Skal det være mit biologiske barn bliver det dog “lidt” kompliceret. I såfald skal jeg fryse min sæd ned, inden jeg starter på hormonbehandlingen. Efterfølgende skal jeg så finde enten en kvindelig partner eller en rugemor, hvis jeg finder en mandelig partner. Der er så vidt jeg kan se så mange ting der kan gå galt, og det kan komme til at tage så lang tid at jeg måske ikke føler at det er forsvarligt at bringe et barn til verden, som måske risikere at være hjerneskadet pga. min alder. Jeg håber nok nærmere på at blive en god ikke-biologisk/reservemor/stedmor.